Herslev en perle på Gevningehalvøen

Følg med i hvad der sker og arrangementer i og omkring byen i årshjulet – aktivitetskalenderen

Herslev er en lille landsby på Gevningehalvøen, i Lejre Kommune. 

I de ca. 100 huse er vi godt 220 beboere der er fælles om havn, strand og midtpunktet, landsbyens fælleshave med frugttræer, fælles dyrkning, sammenkomster og fester. Haven er byens nye samlingspunkt og den har god plads til leg, bål og fællesspisning.

 

Vi er tæt på Roskilde, 19 minutter med bussen, og er omgivet af fredet natur og fjordens vand, strand og skov. Havnen og stranden med sejlads og vandsport er et kæmpe aktiv. 

Herslev er et paradis for børnene og de unge. Sejlklubben har en meget aktiv juniorafdeling med både optimistjoller til børnene og joller til de unge. Der er også sejlklubbens sejlerskole, klar til at tage imod nye voksne sejlere. 

I Gevninge, tæt på vores lokale Trællerupskole, er der adgang til alskens sportforeninger. Der er kun 5 minutter på cykel til stranden og 15 minutter ad cykelstien til Gevninge.

 

Mange af vores aktiviteter finder sted i vores lystbådehavn lige ud til Roskilde Fjord. Og så er der Herslev Bryghus og chokoladefabrikken.

Det er ikke underligt at mange huse her i byen bliver solgt til nogen der allerede kender byen, sejlklubben, bryghuset eller nogen af os der bor her.

Herslev Bylaug har i mange årtier haft tradition for fester, revyer og byteater. Og alle stiller op. Her baren fra sommerfesten 2022.

Herslev i flere tusind år

Som beboere i Herslev har vi årtusinders historie bag os. Udgravninger har vist at landsbyen historie strækker sig tilbage til jernalderen og den smukke kirke er oprindelig fra 1050 hvor den blev opført på et gammelt hedensk offersted.